Cystatin C

Cystatin C er en proteasehæmmer og findes i alle kroppens celler. Det filtreres igennem nyrene og nedbrydes fuldstædigt i tubuli. Det kan bruges som en indikator på den glomerulær filtration. Koncentrationen er lav ved normal filtration og stiger ved svigtende filtration. Koncentrationen er stabil og uafhængig af muskelmassen i modsætning til kreatinin.

Cystatin C anvendes derfor til estimering af glumerulær filtrations rate hvor kreatinin ikke er velegnet, fx hos børn og ældre med lav muskelmasse.

Koncentrationen kan ændres af høje steroiddoser, stofskiftesygdomme, rygning og enkelte kræftsygdomme.